Følelses-forløsende Reiki Terapi, er et terapiforløb der hjælper dig med at tage fat i den eller de ting, der forhindrer dig i at leve dit liv fuldt ud.

 

Når vi oplever situationer og følelser vi ikke er i stand til at forholde os til i øjeblikket, fortrænger vi det ned i underbevidstheden, for at kunne fungere normalt i hverdagen. Men de situationer har i deres natur et ønske om at blive bevidstgjorte, og de påvirker os derfor i vores dagligdag som f.eks. følelser eller fysisk smerte vi ikke forstår.

Terapiens formål er at hjælpe din sjæl til at tage næste skridt, i forhold til den eller de ting, der trænger sig mest på lige nu.

 

Jeg starter med at give dig reiki i ca 10 minutter, og fortsætter med at give dig healing under hele terapien. Healingen kan hjælpe på 3 måder: Forløsende, helbredende og med forståelse. Hvor der bliver givet mest er ikke til at sige på forhånd - healingen går derhen hvor der er mest brug for den.